De senaste 24 timmarna har väl adrig elefanten i rummet varit så tydlig. Valresultatet har kommenterats av så kallade experter och avdankade politker från alla läger men ändå är elefanten i rummet än mer tydlig.

Den politiska korrektheten kan tydligen förvrida huvudet fullständigt på väldigt välutbildade människor. Problemet är antagligen att de befinner sig i karriären och då förlorar man uppenbarligen sitt logiska tänkande.

Det är minst sagt pinsamt att lyssna på alla upptänkliga förklaringar av valresultatet men alla undviker att nämna massinvandringen, volymerna och innehållet! Elefanten i rummet växer.

Ju mer jag lyssnar och ser av dessa experter ju mer anser jag dem vara lika rent ut sagt naiva och inkompetenta. Alla experter kan väl inte vara helt okunniga.

På det lokala planet tittade jag in på några SD-hatares nätsidor. Ingen av dessa har skrivit en stavelse om valresultatet igår eller idag. Tydligen har dessa personer inte kommit över chocken ännu.

Dansk Folkepartis partiledares veckobrev damp alldeles nyss ner i min mailbox.

Jag väljer att omgående lägga upp det på min blogg. Jag vet att många av mina läsare har problem med att förstå danskan men någon av min läsare kanske kan översätta och maila mig det.

Kristian Thulesen Dahls Ugebrev

- mandag den 15. september 2014

De åbne hjerters politik?

Søndagens valg i Sverige endte med et markant resultat og en grotesk situation. Sverigedemokraternas tilslutning blev mere end fordoblet – partiet gik fra 5,6 procent til 12,9 procent af stemmerne og har nu 49 medlemmer i den svenske Riksdag.

De øvrige partier har imidlertid besluttet sig for, at Sverigedemokraternas mandater ikke skal tælle med, når der skal findes flertal i Riksdagen. Derfor indgav statsminister Frederik Reinfeldt i går sin afskedsbegæring, selvom der faktisk er et solidt ikke-socialistisk flertal i den svenske riksdag.

Reinfeldt vil hellere ikke være statsminister end at være statsminister med Sverigedemokraternas stemmer. Det betyder, at den største mindretalsgruppe fremover skal regere Sverige. Egentlig grotesk!

Det er jo noget mærkeligt noget – og ville vel svare til, at et enigt Folketing besluttede, at Enhedslistens stemmer ikke skulle tælles med efter næste valg. Der er ikke meget samarbejdende folkestyre over sådan en mangel på respekt for vælgernes dom på valgdagen.

Som politiker bør man nemlig have en naturlig respekt for vælgerne. Man kan ikke på forhånd sige, at missionen er at holde dette eller hint parti udenfor indflydelse. Akkurat som Poul Nyrup Rasmussen fik ørene i maskinen, da han i 1999 om Dansk Folkeparti udtalte: ”Stuerene bliver I aldrig!” Ethvert partis fornemste opgave må vel være at få mest mulig af sin egen politik igennem og det bør ikke ske ved at udelukke andre på forhånd, men derimod ved at forhandle og søge indflydelse.

I valgkampen bedyrede den svenske statsminister Frederik Reinfeldt, at svenskerne skulle åbne deres hjerter for de mange asylsøgere, som banker på Sveriges dør. Det er noget paradoksalt, at den dengang siddende statsminister appellerer til tolerance og åbenhed overfor folk udefra, mens Sverigedemokraterna omgærdes af så stort et had og så stor en modstand, at ingen andre partier vil samarbejde med dem. Hvor er tolerancen og åbenheden henne i forhold til Sverigedemokraterna?

Sverigedemokraterna ser herfra ud til at være det eneste parti, der i den svenske valgkamp har vovet at stille spørgsmålstegn ved den hovedløse svenske udlændingepolitik, som ifølge Reinfeldt selv over de kommende fire år vil koste det svenske samfund 48 milliarder svenske kroner ekstra.

Sverigedemokraternas leder har igen og igen stillet spørgsmålet, hvordan de øvrige partier, der ser ud til at have parkeret fornuften på den politiske korrektheds holdeplads, vil finansiere de ekstra 48 milliarder kroner. Men intet svar er givet. Enten er spørgsmålet blevet ignoreret eller mødt med den sædvanlige besværgelse om, at Sverige er af de rigeste lande i verden og der derfor skal være råd til - alene i år - at tage imod forventet 80.000 asylansøgere! Ja – det præsenteres ofte ikke engang som en udgift, men udelukkende som en berigelse for det svenske samfund, at der kommer så mange indvandrere på så få år…..

Men 48 milliarder kroner er jo altså ikke en lille beskeden portion penge – heller ikke i svensk valuta. Det er et astronomisk højt beløb, som svenskerne altså skal finde ekstra for at kunne løse den enorme opgave, de har valgt at stå foran. Derfor er der en alvorlig risiko for, at den førte indvandringspolitik, som et bredt flertal i Riksdagen fastholder, ender med at give store udfordringer for den svenske økonomi.

Når man ser på den svenske situation her fra den anden side af Øresund, så virker det faktisk, som om de fleste svenske politikere fuldstændig har afkoblet enhver realitetssans i dette spørgsmål og bevidstløst stræber efter et idealistisk mål om ”Sverige som humanitær supermagt” som daværende statsminister Reinfeldt har udtrykt det. Spørgsmålet er selvsagt, om det holder. Økonomisk er det noget af en mundfuld, men også kulturelt er det et kæmpe-eksperiment. Og hvis først det går galt, er der ingen vej tilbage! Det synes imidlertid ikke at bekymre de svenske politikere. Der er tanken om Sverige som en ”humanitær supermagt” så fremherskende, at man skal lade som om, at svenskere med en anden holdning simpelthen ikke eksisterer.

Svenskerne er grundlæggende et meget autoritetstro folkefærd – langt mere autoritetstro end danskerne. De lader sig i stor grad lede af deres politikere. Men gårsdagens valg viste, at mange svenskere er begyndt at tvivle på, om politikerne nu også har ret. På trods af at svenskerne nærmest er opdraget til at omfavne det multikulturelle samfund, på trods af Moderaternas udenrigsminister, Carl Bildt, dagen før valget advarede svenskerne mod at stemme på Sverigedemokraterna og kaldte partiet fascistisk, på trods af at aviser og medier har sat negativt fokus på partiet i fire år, ja selv på trods af at Sveriges statsdrevne radioavis to dage før valget - efter at have skaffet sig adgang til Sverigedemokraternas leders private kontoudtog - forsøgte at tegne et billede af ham som ludoman, så stemte 12,9 procent af svenskerne stadig på Sverigedemokraterna.

Måske det er et signal om, at svenske politikere skal begynde at lytte også til de svenskere, som rent faktisk er bekymret for fremtiden. I stedet for blot at fortælle svenskerne, hvad de skal mene. Politikerne kan ikke lade som om, at 13 procent af vælgerne ikke eksisterer. Flere og flere svenskere er bekymrede for deres land, bekymrede for, at politikerne bedriver idealisme i stedet for at forholde sig til realiteterne og bekymrede for, at politikerne i bund og grund ser stort på hr. og fru Jansson, der betaler prisen for de svenske politikeres stålsatte indvandringspolitik.

Så kære svenske politikere: Tag nu og lyt – åben jeres hjerter for de svenske vælgere. Også for de vælgere der i går ikke fulgte jeres råd – men stemte på Sverigedemokraterna. I et demokrati tager man nemlig vælgerne alvorligt! Også de vælgere som stemmer på andre partier end ens eget!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Grattis alla Sverigedemokrater till ett fantastiskt valresultat! Närmare 50 ledamöter i riksdagen innebär väldigt mycket den kommande mandatperioden. Att få två ordinarie ledamöter + en arbetande ersättare i varje utskott kommer innebära en stor förbättring. Men samtidigt kan man därmed också ställa än högre krav på riksdagsgruppen.

29 ledamöter från 7-klövern får lämna riksdagen till förmån för 29 Sverigedemokrater!

I Kalmar ser det ut som vi uppnår målsättningen att gå från två mandat till sex mandat i kommunfullmäktige. Nu återstår att se om övriga partier respekterar valresultatet eller om man försöker kringgå valresultatet och Kalmar kommuns väljares vilja.

Än så länge har det varit helt tyst från media i Kalmar. Ingen lokal journalist har ringt! Endast Kvällsposten har hört av sig med en del frågor. Märkligt!

Daniel Braws ledarartikel i dagens Barometern är skrämmande läsning. Han har uppenbarligen inget förstått och förespråkar uppenbarligen ytterligare fyra år med samma politik.

"Det kan till exempel inte ha gått någon SD-väljare förbi att de gångna fyra åren i riksdagen har varit ett, ur partiets synvinkel, totalt fiasko.

I den enda fråga där man hade en idé och sökte inflytande blev utfallet raka motsatsen, och det just på grund av att Sverigedemokraterna kom in i riksdagen. Den migrationspolitiska överenskommelsen mellan Alliansen och Miljöpartiet är unikt långtgående."

Daniel Braw anser att vår första mandatperiod varit ett "totalt fiasko". Uppenbarligen anser inte väljarna det men det har han inte förstånd att förstå. Men det kommer mer.

"Resultatets tydliga budskap är att stigmatiseringen av SD-väljare har misslyckats om syftet var avskräckande."

I artikeln bekänner han helt öppet att media arbetat för att stigmatisera Sverigedemokraterna. Minst sagt anmärkningsvärt!